Lisbeth Jessen

Danner

Som direktør for Danner mener Lisbeth Jessen ikke, at hun hverken kan eller skal matche sine medarbejderes faglighed i arbejdet med at stoppe vold mod kvinder og børn. Hun skal i stedet sætte retning, rammer og mål.

Hvordan holder man hovedet koldt og hjertet varmt som leder i den offentlige sektor?

Spørgsmålet blev for alvor aktuelt, da Lisbeth Jessen skiftede et job hos politiet ud med en direktørstilling hos Danner, som arbejder nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og børn i nære relationer.

Den forhenværende vicepolitiinspektør i Rigspolitiet havde tidligere haft en lang række lederstillinger i politiet, og selvom forskellene på de to verdener kan virke store, peger Lisbeth Jessen på, at der også er mange ligheder mellem en politigård og et krisecenter: Det er begge steder, hvor der opstår akutte situationer, og hvor der skal træffes beslutninger her og nu. Ifølge hende er nærvær koblet med et blik for strategi og retning vejen til at holde hovedet koldt og hjertet varmt i arbejdet med de tunge menneskeskæbner.

Forstå den fælles vej

Før Lisbeth Jessen blev ansat hos Danner for fire år siden, har hun fulgt flere fag på MPG. Det har givet hende viden og indsigt, som hun har brugt i forhold til de nye udfordringer hos Danner.

”Jeg kan og skal ikke matche mine medarbejderes faglighed, så det handler for mig og ledergruppen om at sætte retningen, rammerne og målet, og så stole på medarbejdernes faglighed og sørge for, at alle ser og forstår den fælles vej. Der har MPG sammen med erfaring givet mig en ro og tro på, at vi er på rette vej,” siger Lisbeth Jessen.

Ud over et krisecenter består Danner af et internationalt videncenter med akademiske medarbejdere samt rådgivningsydelser og stab med vidt forskellige kompetencer, opgaver og tempi. Derfor er driften af organisationen forskellig, men forståelsen af kerneopgaven skal overordnet være ens, hvis ansatte og frivillige ikke skal løbe i hver sin retning.

”Vi prøver at have blik for den samskabelse, som er hele Danners unika,” fortæller Lisbeth Jessen om inspirationen fra MPG, som hun har taget med til Danner.

Fokusset er derfor også ændret fra selvbestemmelse til strategisk selvledelse.

”Den enkelte medarbejder og frivillige skal kende den strategiske vej og handle derudfra. Ingen i dag har tid til detailledelse, altså at lederen er sådan en slags beslutningskylling, der sidder og siger ja eller nej. Derfor er der brug for noget i stedet – klare rammer, gode vaner og viden om retningen, som medarbejdere og frivillige så kan handle frit indenfor,” understreger Lisbeth Jessen.

Efteruddannelse giver netværk

Lisbeth Jessen har også brugt MPG til at få et netværk, som hun kan sparre og dele erfaringer med:

”Danner har rigtig meget samarbejde ud af huset med blandt andre kommuner, erhvervslivet og fonde, og der kan jeg bruge netværket til at skabe relationer og få brugbar viden fra andre virksomheder og offentlige institutioner.”

Se case

Christian Bach Birkshøj fik større forståelse for det politiske niveau med MPG

Pil til højre

Lisbeth Jessens

uddannelsesforløb

Hun ser en fordel i, at ledere har mulighed for at vælg fag på MPG, som er aktuelle for lige netop de opgaver, den enkelte leder står med. Især fagene om strategisk ledelse, strategisk selvledelse og dialogisk coaching har Lisbeth Jessen trukket på, da hun blev direktør hos Danner.

se hvordan job og uddannelse hænger sammen

Med værktøjet “Masterplanner” kan du få et overblik over, hvordan MPG kan planlægges, så job og uddannelse hænge sammen. .

Planlæg din egen fleksible master

Med værktøjet “Masterplanner” kan du få et overblik over, hvordan din fulde master kan se ud - i den form og det tempo du har lyst til.

Pil til højre

Kort om 

Lisbeth Jessen

Uddannelse
  • Hun er uddannet fra Politiskolen
  • Efterfølgende har hun taget en række lederuddannelser hos det danske politi
  • I udlandet har hun fulgt et lederforløb samt taget en uddannelse i gidselforhandling hos Scotland Yard
  • Lisbeth Jessen begyndte på MPG i 2011
Arbejde
  • Lisbeth Jessen har arbejdet i politiet i 28 år - de sidste 12 år som leder
  • Blandt andet har hun været vicepolitiinspektør i Rigspolitiet
  • I 2016 blev hun direktør for Danner
  • På deltid er hun medlem af samarbejdsplatformen Akademiet for Social Innovation

Andre deltagere på MPG

Ledende oversygeplejerske
Pil til højre
Politiinspektør
Pil til højre
Relateret artikel
 

Pil til højre

Kontakt os