Kim Kliver

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Den sort/hvide tilgang forsvinder og erstattes af ny indsigt og andre løsninger, når ledere fra den offentlige sektor mødes. Det har politiinspektør Kim Kliver oplevet på MPG.

Kim Kliver har været ansat i det danske politi hele sin karriere. Han har været ansat i PET. I drabsafdelingen hos Københavns Politi. Og han har været chef for Rejseholdet og for Nationalt Efterforskningscenter. I dag er han politiinspektør og linjechef for efterforskning hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. På MPG oplevede han, hvor inspirerende det var at drøfte udfordringer på tværs af fagligheder i den offentlige sektor.

"Først og fremmest giver det mulighed for at få en adgang og en indsigt i spørgsmål, du måske ellers ikke ville kunne få indsigt i. Det, at du får endnu mere viden, gør også, at du får sværere ved at have en sort/hvid tilgang. Kompleksiteten tegner sig tydeligere," siger Kim Kliver.

Jeg synes, det var spændende med den fagspecifikke platform, som MPG også tilbyder

Kim Kliver, politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Hans første fag på MPG var faget ”Politiledelse”.

”Jeg brugte det fag som en prøveklud, for at se om jeg var klar til en hel MPG-uddannelse. Jeg synes, det var spændende med den fagspecifikke platform, som MPG også tilbyder, men ikke forstået som at jeg vil anbefale en master kun for ledere i politiet eller kun for ledere i ministerierne. Noget af det, der har fyldt allermest for mig, har været diskussionerne i undervisningen og i forbindelse med opgaver, hvor vi har arbejdet på tværs af den offentlige sektor,” forklarer han.

Derfor valgte Kim Kliver også at skrive sit afsluttende masterprojekt sammen med en leder fra psykiatrien. Det blev til et projekt om styringsparadokser. De oplevede begge, at der ikke var en overordnet koordinering mellem ministerier eller styrelser, som afgjorde, om det blev psykiatrien eller politiet, der skulle tage hånd om de psykiatriske patienter. Det bekræftede deres undersøgelse.

”Vi kunne have en bredere tilgang til problemstillingen og drøfte andre løsninger, end hvis vi hver især havde siddet med folk fra samme begrebsverden som os selv,” siger han.

Den økonomiske og politiske kontekst

Kim Kliver oplever, at den økonomiske og politiske ramme er blevet mere synlig i hans lederskab, og MPG-uddannelsen bruger han til at få en dybere forståelse for, hvilke krav og forventninger han bliver mødt med.

Han har både valgt det, han betegner som ”bløde” og ”hårde” fag.

”Jeg har taget mere hardcore fag om politisk forståelse, offentlig styring og budgetlægning, og det er der, hvor jeg har følt mig allermest udfordret teoretisk og forståelsesmæssigt. Men det har helt sikkert bidraget til forståelsen af den politiske kontekst. Også når jeg sidder i Finansministeriet og hører dem beskrive finansloven, de offentlige budgetter, styringsmekanismer og besparelsesfilosofier,” siger han.

Andre fag har han valgt for at arbejde med sig selv som leder:

”På et tidspunkt under min MPG stod jeg som leder af en større task force, hvor vi skulle skære et helt ledelseslag væk. Når man er i et hierarkisk system som vores, er man vant til at tage en ledelsesmæssig beslutning og processe den ned gennem systemet. Men her skulle jeg skabe ejerskab og få en organisation til at adoptere et nyt mindset. Samtidig med at en hel del ledere skulle erkende, at de ikke skulle være ledere fremadrettet. Det blev en mere omstændelig proces, men vi endte med et godt resultat, og jeg har kunnet bruge det, jeg har lært på MPG om mit personlige lederskab.”

Ifølge Kim Kliver giver det en merværdi, når teorien prøves af i praksis:

”Også selvom du risikerer noget. Du kan ikke være ’safe’ hele tiden. På MPG er der ikke bare tale om en teoretisk praksis, men en reel praksis, som i undervisningen holdes op imod teorierne. Det er interessant, og jeg mærker også på underviserne, at der er en gensidig inspiration.”

Se case

Lene Guldager ville se på udfordringer på nye måder - MPG gav hende inspiration

Pil til højre

Kim Klivers

uddannelsesforløb

"Når man har en 60-65 timers arbejdsuge, er det vigtigt med en masteruddannelse, som giver den fornødne elasticitet. Så da der opstod en migrantkrise, behøvede jeg ikke samtidig at skulle tage tre fag på MPG. Jeg kunne skyde nogle fag lidt, og det har været vigtigt, også for at jeg kunne putte den fornødne energi i studiet."

se hvordan job og uddannelse hænger sammen

Med værktøjet “Masterplanner” kan du få et overblik over, hvordan MPG kan planlægges, så job og uddannelse hænge sammen. .

Planlæg din egen fleksible master

Med værktøjet “Masterplanner” kan du få et overblik over, hvordan din fulde master kan se ud - i den form og det tempo du har lyst til.

Pil til højre

Kort om 

Kim Kliver

Uddannelse
  • Læste HA (Almen) inden han i 1983 begyndte på Politiskolen
  • Har taget flere af politiets egne lederuddannelser i ind- og udland
  • Kim Kliver begyndte på MPG i 2013 og færdiggjorde uddannelsen i 2018

Arbejde
  • Han begyndte i politiet i 1983 og var ansat i PET frem til 2001, hvorefter han skiftede til drabsafdelingen i København
  • Kim Kliver var kriminalinspektør hos politiet i Vordingborg fra 2002 til 2004
  • Chef for Rejseholdet i 2004
  • Fra 2006 til 2012 var han chef for Nationalt Efterforskningscenter
  • I dag er han politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Andre deltagere på MPG

Relateret artikel
10
January
 
2020

Under coronakrisen blev det lægerne og sygeplejerskerne, der fik ansvaret også for patientsikkerheden. Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan krisen sætter reformer af sektoren i perspektiv.

Pil til højre

Kontakt os