29
June
 
2022

Professionslogik støder sammen med produktionslogik i sundhedsvæsenet

I et forsøg på at gøre sundhedsvæsenet effektivt, er det paradoksalt blevet ineffektivt. I hvert fald i forhold til unge lægers muligheder for supervision.

Der findes et supervisionsparadoks hos landets unge læger: Selvom supervision er blevet opprioriteret, oplever lægerne ikke, at det dækker deres behov. Og en professionslogik hos lægerne med fokus på faglig udvikling støder sammen med en produktionslogik i sundhedsvæsenet, hvor supervision skal passe ind i en vagtplan.

Ny masterafhandling på MPG transformerer problemet ’manglende supervision’ fra at handle om at give mere supervision til at give den passende form for supervision. For lægerne har forskellige behov i løbet af deres uddannelse. Og det er helt afgørende for samfundet, patienterne og sundhedsvæsenets overlevelse og omdømme, at lægerne modtager en relevant uddannelse af høj kvalitet, mener Berit Carlsen, der er ledende overlæge ved Bispebjerg-Frederiksberg Hospital. Hun har netop modtaget MPG Masterprisen for semestrets bedste afhandling.

Hvad har du undersøgt i dit masterprojekt?

Afhandlingen sætter fokus på supervision i speciallægeuddannelsen. Med afsæt i professionsteori, offentlig styringsteori og motivationsteori har jeg undersøgt, hvordan det kan være, at yngre læger som en del af speciallægeuddannelsen på de danske hospitaler ikke oplever, at de får supervision svarende til deres daglige behov.

Afhandlingens første del koncentrerer sig om at afdække yngre lægers behov for supervision, mens den anden del af afhandlingen koncentrerer sig om at afdække, hvilke organisatoriske faktorer, der har betydning for oplevelsen af at få sit daglige behov dækket. Tilsammen giver første og anden del en indsigt i, hvilke behov den aktuelle organisering rent faktisk dækker. Tredje del af afhandlingen fokuserer på afledte effekter af utilstrækkelig supervision.  

Hvorfor valgte du netop det tema?

Emnet er valgt, fordi det fremstår paradoksalt, at yngre læger ikke oplever at få supervision svarende til deres behov på trods af samtidig implementering af flere supervisionsstøttende tiltag. Følelsen af mangel på supervision genfindes bredt blandt læger i første uddannelsesår og blandt hospitalsansatte læger og er ikke bare et lokalt fænomen. Samtidig er supervision et centralt element i speciallægeuddannelsen. Opnåelse af kompetencer på speciallægeniveau foregår langt overvejende i hverdagen i arbejdet med patienter og i interaktion mellem speciallæge og yngre læge. Endelig har supervision en positiv effekt på patientbehandlingen, på arbejdstilfredshed og på læring, og emnet er relevant for min ledelse som uddannelsesansvarlig overlæge og også for andre uddannelsesansvarlige overlæger.

Hvad kan du konkludere på baggrund af projektet?

Afhandlingen viser, at læger i starten af deres uddannelse har andre behov end læger, der er længere i deres uddannelse. De forskelligartede behov er udslagsgivende for oplevelsen af at få opfyldt sine behov. Samtidig er oplevelsen af at få sine behov dækket betinget af, om behovet er tilnærmet de faktuelle supervisionstilbud, der er rammesat af et produktionsstyret sundhedsvæsen.

Yngre lægers organisatoriske forståelse har også indflydelse på, hvorvidt de oplever at få opfyldt deres behov for supervision. Et stort kendskab til organisationen giver blik for alternative kilder til og muligheder for supervision. Unge læger, der ikke kender organisationen, har til gengæld begrænsede handlemuligheder.

Undersøgelsen viser også, at afdelingerne er styret og organiseret med en produktionslogik. Det tvinger den individuelle læge til dagligt at vægte produktionshensyn over for uddannelseshensyn og den vægtning er udslagsgivende for oplevelsen af at få dækket sit supervisionsbehov, for meningsskabelse og for motivation.

Hvilken betydning kan dit masterprojekt få for din organisation og eventuelt andre organisationer?

Der er god grund til at interessere sig for yngre lægers behov for supervision både på afdelingsniveau, organisations- og forvaltningsniveau. Oplevelsen af mangel på supervision genererer uhensigtsmæssige arbejdsgange og nedsat motivation. Nedsat motivation kan have negativ effekt på performance. Uhensigtsmæssige arbejdsgange sørger godt nok for daglig arbejdsafvikling, men er ikke effektive i en produktionsrelateret forstand. Det er oplagt at prioritere supervision og lægelig videreuddannelse, både hvis man vil effektivisere yderligere, og hvis man vil højne kvaliteten af speciallægeuddannelsen.

Undersøgelsen peger på, at nye supervisionstiltag ikke nødvendigvis vil have effekt, hvis der ikke skabes plads til supervision og uddannelse i hverdagen. Ved implementering af lokale uddannelsesstrategier er det derfor væsentligt at have de organisatoriske forhold for øje, og de kan endda variere fra afdeling til afdeling på de enkelte hospitaler. Supervisionstilbud af primært instruerende karakter kan ikke skabe yderligere værdi, fordi det i forvejen er den altovervejende supervisionsform.

Mere supervision virker på papiret fornuftigt, men er i virkeligheden ikke muligt at udnytte optimalt på grund af nuværende arbejdstilrettelæggelse og arbejdstempo. Hvis man skal arbejde inden for de nuværende rammer vil det være nødvendigt at planlægge tid ind til supervision i arbejdsprogrammet, hvis mere af nuværende eller nye tilbud skal have effekt. Det er også værd at overveje, om man helt skal ændre de grundlæggende rammesættende vilkår for supervision. På den måde bliver det ikke en daglig afvejning af produktionshensyn over for supervisionshensyn. Endelig kan man overveje at lade uddannelse indgå i regionale strategier og anvendte styringsredskaber. Det kunne være at inkludere målparametre på uddannelse i resultatstyring. Og det kunne være at styre efter værdi for personalet og værdi for den yngre læge, der i sidste ende også skaber værdi for patienten.

MPG-uddannelsen udvikler ledere personligt og professionelt. Hvordan har arbejdet med dit masterprojekt bidraget til den udvikling?

Arbejdet med masterprojektet har åbnet mine øjne for og trænet mig i brugen af samfundsvidenskabelige metoder og samfundsvidenskabelig teori, som sagtens kan anvendes i hverdagen i den daglige ledelsespraksis. Samtidig har afhandlingen tilvejebragt værdifuld viden, der bidrager til en forståelse af nuværende supervisionstilbud samt mangler, og skabt indsigt i alternative indsatsområder til forbedring af supervision i speciallægeuddannelsen på de danske hospitaler.

Læs artiklen
Et hvidt download ikon
Relateret artikel
10
January
 
2020

Under coronakrisen blev det lægerne og sygeplejerskerne, der fik ansvaret også for patientsikkerheden. Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan krisen sætter reformer af sektoren i perspektiv.

Pil til højre

Relaterede fag

Pil til højre
Se alle fag